MENTORORDNING
gertjpg

Han hjælper dem tilbage på sporet

Gert Skytte er familiekonsulent og hjælper problemfyldte familier og unge tilbage på sporet. Arbejdet er fyldt med omstillinger, nye rammer og masser af tværfaglighed. Men det er bedre at forebygge end at anbringe, mener han og vil have meget mere fokus på det forebyggende arbejde

Af Line Freja Rasmussen, lfr@sl.dk
Foto: Lene Esthave

Ehh, starter Gert Skytte, da han bliver spurgt til sin officielle titel. Han er også blevet kaldt så meget gennem tiderne, – som ung var det hovedsageligt ‘møgunge’. Gert har tatoveringer, er kronraget og har brune, rolige øjne.

– Jeg er ansat som familiekonsulent i den helhedsorienterede indsats i Sønderborg kommune under Huset Kærvej, hvor alt det forebyggende arbejde er samlet, forklarer han.

Her arbejder han med udsatte unge, der har særlige problemer. En målgruppe, der ofte ikke føler andet link til systemet end den paragraf 50-undersøgelse, der ligger til grund for kontakten til Gert.

En typisk dag for Gert Skytte er en dag med skiftende rammer og betingelser. Hans arbejdsplads er for det meste private hjem hos udsatte familier der bestemt ikke altid ønsker hans besøg:

– Nogle gange starter dagen med, at jeg må banke familien op. Hvis de fx har siddet og set film til klokken tre om natten, så kan det jo godt være temmelig udfordrende at komme ud af sengen konstaterer Gert Skytte, der gennemsnitligt besøger tre familier to-tre gange om ugen. Ud over det opsøgende arbejde, rådgiver han også i 24-7-kontakten.

Tværfaglige muskler

På en måde kan man sammenligne Gert Skyttes funktion, med en midlertidig kaptajns. Kaptajn, fordi der skal sættes en ny kurs for familien, så den ikke kolliderer med normalområdets grænser. Midlertidig, fordi hele ideen med familiekonsultation er at sikre bemyndigelse af forældrene.

– I de familier, jeg kommer hos, er det enten gået galt, eller også er det lige ved at gøre det, uddyber ham.

Derfor handler det om at få hele familien tilbage på sporet. En opgave, der kræver tværfaglige muskler og et pædagogisk skyts rettet mod den unges tvungne, såvel som selvvalgte omgivelser.

Samarbejdspartnerne i den forbyggende indsats spænder derfor vidt: Fra Jobcentre til UU-vejledere, socialrådgivere, sagsbehandlere, støttekontaktpersoner, klasselærere, skoleledere, skolevejledere erhvervsvejledere, politiet, sygeplejesker, klubber mv.

Faktisk har Gert Skytte kontakt til næsten alle faggrupper indenfor det offentlige – og det bare i løbet af en uge.

– I det her arbejde er det super vigtigt med tværfaglige kompetencer. Uden dem kan man ikke tilgodese familien, som skal hjælpes på mange planer. Det er ikke nok, at jeg dukker op to gange ugentligt i hjemmet. Hele netværket og lokalomgivelserne skal involveres, og der skal sikres gode stabile relationer til normalområdet.

Derudover ser Gert Skytte det tværfaglige område som super udviklende for sig selv som pædagog, uden at det dog er helt gnidningsfrit.

Til tider kan det kræve helt specielle kommunikative kompetencer som socialpædagog at samarbejde med fx skoleområdet.

– Skolelærere er resultatorienterede, hvor vi som socialpædagoger er omsorgsorienterede. Ofte når man kommer op til læreren, er det, som om de tænker ‘pas dit eget bord, kammerat, så skal vi nok passe vores’. Jeg har forsøgt at kommunikere åbent – komme med ideer til, hvordan vi kunne forbedre den unges muligheder for at deltage i undervisningen – men det virker mere som en hammer i hovedet på læreren, fortæller Gert Skytte.

Ikke mere pædagogfis!

Selvom det kan være svært præcist at sætte fingeren på, hvornår den forbyggende indsats virker, er Gert Skytte ikke i tvivl: Det er i kontakten med de unge og deres familier.

– Det, de unge selv siger, er, at forskellen kan ligge inden for blot 10 minutters kontakt. Der, hvor jeg har pakket alt muligt pædagogfis væk, som de er blevet mødt med i skolen. Der, hvor vi sammen erstatter alle mulige regler og rammer med ærlighed. Der, hvor jeg kan spørge: ‘hvad fanden har du egentlig gang i?’

– Fagligheden er til stede hele tiden, men den hænger som en rygsæk og bliver på ryggen.

Hermed mener Gert Skytte, at den rette attitude og fagligt bevidst afvigelse fra de pædagogiske principper, er alfa omega i den forebyggende indsats.

Kun 90 pct. af det, han har lært via uddannelsen, bliver brugt, og vigtigst af alt er, at han ikke bliver opfattet ‘for pædagogisk’.

Uortodokst vil nogen måske hævde, men for Gert Skytte handler det om ikke at blive iagttaget som en del af det system, hvis principper familien i forvejen har svært ved at forstå.

Tidlig indsats er blevet endnu vigtigere

Målgruppen, som skal favnes i den forebyggende indsats, har ændret sig: Der er kommet flere og flere forældre med psykiske lidelser. Derfor mener Gert Skytte også, at den forbyggende indsats skal ske endnu tidligere, end den gør i dag.

– Nu ringer de fra hospitalet, fordi de ikke tør sende en nybagt mor hjem. Måske skal indsatsen være endnu tidligere, fx i et tilbud til gravide kvinder.

Med tilbud mener Gert Skytte, at det er centralt, at det netop ikke bliver tvang til hjælp, men et tilbud om at håndtere de udfordringer, der ligger i at blive mor, når man selv er udsat.

– Man skulle lave et tilbud, hvor man kan være med, når de er gravide. Det skal ikke være noget, man skal, men noget, der giver mulighed for at komme ordentligt ind i systemet.

– Jeg havde fx en ung mor, som blev gravid, hvor jeg lavede en underretning til myndighederne. Hun kom selv fra en familie, hvor der havde været masser af problemer. Efter at hun var blevet kontaktet af en socialrådgiver, ringede hun mig op og kaldte mig både det ene og det andet. Da hun var færdig, forklarede jeg for det første, at jeg har pligt til at underrette, men for det andet, at hun måtte prøve at se det positive i et tilbud om at have kontakt til der, hvor hjælpen findes. Tre dage senere ringede hun mig op og undskyldte, at hun havde reageret hysterisk – nu oplevede hun fordelen af allerede at kende dem, der kunne hjælpe.

Med den slags indsatser håber Gert Skytte, at der kan gribes ind i de livsbaner, der ofte resulterer i børnenes anbringelser.

Forebyggelse fremfor anbringelse

Selv har Gert Skytte en fortid som pædagog på en døgninstitution, men ser langt hellere, at den forebyggende indsats styrkes end at der anbringes mere.

– Jeg synes, mine kolleger og jeg var fantastisk dygtige socialpædagoger, da vi arbejde på døgnområdet. Men generelt synes jeg ikke, det er godt at anbringe folk på en døgninstitution. Udsatte børn og unge kommer ind på en læreanstalt for kriminalitet og problemer. Dermed siger jeg ikke, at der ikke er børn og unge, som skal anbringes. Der vil altid være nogen, som ikke kan nås.

Tendensen med færre anbringelser af børn og unge er både med til at gøre hans målgruppe bredere og tungere, erkender Gert Skytte.

Derfor mener han også, at det er på tide, at der bliver sat et meget større fokus på den forebyggende indsats, der ifølge Gert Skytte alt for længe har stået i skyggen af den behandlende.


Mobil: +45 2713 4333
Mail:
skybergestonia@gmail.com